Sæson 2021 – Klubstart

Bestyrelsen har i aften holdt møde om den kommende sæson – online naturligvis 😊

De udmeldinger, vi kan komme med nu, er ud fra de nugældende Corona-restriktioner. Om der sker ændringer hen over påsken, må vi se.

Da vi ikke kan starte ud med det sædvanlige “suppeløb”, har vi besluttet, at klubstarten bliver tirsdag den 6. april kl. 18:30 fra Kibæk Krydsfelt – husk cykellygter. Vi deler op på 2-3 hold med hver sin holdkaptajn.

Da sidste sæson blev noget amputeret, bliver denne sæson kontingentfri for de, som betalte kontingent i 2020. Alle andre skal indbetale 250 kr for sæson 2021 – kontonummer og øvrige oplysninger om kontingentbetaling findes på klubbens hjemmeside http://kibaek-cykelmotion.dk.

Klubstart bliver kun annonceret på klubbens hjemmeside og i klubbens Facebook-gruppe, så hjælp gerne med til at sprede budskabet til nye medlemmer.

Den årlige generalforsamling skulle i følge vedtægterne have været afholdt i februar, men medlemmerne har givet os grønt lys til at udskyde den. Når forsamlingsloftet på et eller andet tidspunkt bliver hævet, påtænker vi at invitere til en lørdag formiddag med en cykeltur afsluttende med en gang smørrebrød og afholdelse af generalforsamling.

Vi følger DGI’s retningslinjer, så vi kører så Corona-sikkert som muligt .DGI’s retningslinjer kan ses på deres hjemmeside. Det er vigtigt at fremhæve følgende:
– Snyd din næse i ærmet – ikke ud i luften
– Kør gerne med den samme gruppe hver gang
– Medbring slange, patroner, pumpe, dækjern, vand, energi mm. til dig selv, så du ikke skal låne af andre
– Vær opmærksom på at anbefalingen om to meters afstand gælder foran, bagved og til begge sider

Har du i øvrigt spørgsmål, hører vi gerne fra dig. Vel mødt til en forhåbentlig super cykelsæson!

Bestyrelsen

Comments are closed.