GODT NYT

Efter de seneste udmeldinger fra myndigheder og idrætsorganisationer finder vi det nu forsvarligt at starte klubtræningen.

Vi starter op tirsdag den 19. maj kl. 18:30 fra Kibæk Krydsfelt, og derefter er der træning hver tirsdag og torsdag.

Vi følger DGI’s retningslinjer om højst 10 i en gruppe. Hold 1 mødes på P-plads bag Kibæk Krydsfelt – holdkaptajn første aften er Finn. Hold 2 mødes på P-plads foran Kibæk Krydsfelt – holdkaptajn første aften er Svend. Hold 3 mødes ved sydgavlen af den gamle hal – holdkaptajn første aften er Aage.

Vi har brug for jeres tilmelding, så vi kan se, om vi overholder kravet om højst 10 i en gruppe. Skriv i en kommentar i Facebook-gruppen “Kibæk Cykelmotion”, hvis du kommer. Skriv “Hold 1”, “Hold 2” eller “Hold 3”.

Evt. nye medlemmer og andre, der har brug for mere information, er velkommen til at sende en mail til formand Preben Hansen – mail@phsmede.dk

Vi glæder os til at se jer alle igen 😊
Vh Bestyrelsen

DGI’s retningslinjer kan ses på deres hjemmeside. Det er vigtigt at fremhæve følgende:
– Snyd din næse i ærmet – ikke ud i luften
– Kør gerne med den samme gruppe hver gang
– Medbring slange, patroner, pumpe, dækjern, vand, energi mm. til dig selv, så du ikke skal låne af andre
– Vær opmærksom på at anbefalingen om to meters afstand gælder foran, bagved og til begge sider

Comments are closed.