Himmelbjerget 28-04-2012

Der er udfoldelsesmuligheder nok i forårsprogrammet. En efterhånden indarbejdet tradition er den årlige tur til Himmelbjerget. Med på turen var 9 fra klubben, samt 4 TDC-folk, som deltog i en personale-weekend i Hammerum-Hallen. Nogle stykker fra klubben cyklede til Hammerum for at hente gæsterne, og resten kørte til Studsgård, hvor et par stykker koblede sig på. Derefter mødtes hele gruppen i Kølkjær og satte kursen mod Himmelbjerget. Vejret var køligt, som det har været det meste af foråret, men det var tørvejr og ikke voldsomt med vind. På tilbagevejen fra Himmelbjerget er der tradition for at besøge grill-baren i Them, men det sprang vi over og kørte direkte til Hammerum for at aflevere gæsterne igen. Her var vi heldige at blive budt på fadøl på TDC’s regning. Den sidste del af turen regnede det lidt, så vi er ved at være vant til at komme våde hjem.

20120428-174557.jpg

20120428-174611.jpg

20120428-174619.jpg

Comments are closed.