Dollerup – 21-04-2012

Vejrudsigten har hele ugen lovet regn i dag lørdag, så det var lidt spændende, hvor mange der mødte op til turen til Dollerup. Men det var fint vejr fra morgenen af, så vi endte med at nå op på 13, når vi tæller dem med, som vi samlede op i Studsgaard. Vi kørte gennem Dollerup og  bakkerne, forbi Hald Hovedgaard og Niels Bugges Kro, hvorefter vi vendte om ved Herning-Viborg vejen. Så stod kilometer-bakken for tur – den tog vi to gange, inden vi vendte næsen hjemad. I Karup blev der lige tid til en pølse og en kakaomælk. Den sidste time af turen endte i regnvejr, så vi var godt våde og beskidte, da vi nåede Kibæk. Ca. 150 km til træningsdagbogen.

Comments are closed.