Harzen – fredag

Udfordringerne bliver større og større – torsdag var kun en appetitvækker. Efter en god nats søvn – stort set alle tørnede ind mellem kl. 22 og 23 – skulle stængerne lige checkes. Var de friske til dagens strabadser?

Nå, vi startede med en god gang morgenmad. Hotellets morgenbuffet omfatter alt, hvad hjertet måtte begære. Om det så er et glas champagne, står det også én frit for at starte dagen med det! Så depoterne blev godt fyldt op.

Kl. 09:30 var alle klar på cyklerne, og Benny fortalte om dagens program. Første del af turen gik mod Bad Lauterberg, så de første ca. 16 km var overkommelige – nedad eller flade veje. Vi passerede langs en sø med skovbeklædte bjerge på alle sider. Fantastisk smukt!

Så var freden forbi – vi drejede opad mod St. Andreasberg. Men vi manglede én! Benny havde detaljeret forklaret, hvor vi skulle dreje fra, men der var noget med en cykelcomputer, der lige skulle indstilles rigtigt, og så kan man jo komme til at fortsætte ligeud, hvor vi andre drejede til højre. Som de hensynsfulde klubkammerater vi er, nævner vi selvfølgelig ingen navne, men vedkommende er topkandidat til årets “Fjotte” – og det kostede selvfølgelig øl ved afslutningen af ruten på stamcaféen.

Efter St. Andreasberg gik ruten videre mod Altenau, og undervejs havde vi nok turens skrappeste nedkørsel, hvor hastighedsrekorder kunne sættes, hvis man havde ambitioner om det. Fra Altenau videre til Clausthal-Zellerfeld, hvor vi har tradition for at spise frokost på et pizzeria med fortovsservering. Der røg både colaer, pizzaer og pasta i “madkassen”.

Efter frokosten gik det videre mod Schulenberg, og kort derefter kørte vi over en vandkraftdæmning og ind på en skovsti, der ledte frem mod én af turens værste stigninger. Mange er stået af her på de tidligere ture, men alle kom igennem uden at stå af. Skovstien ender ude på hovedvejen mellem Bad Harzburg og udkigspunktet Torfhaus. Når skovstien ender, tror man, at man er ovre det værste, men hovedvejen fortsætter bare opad med ca. 10% stigning. Endelig når man så Torfhaus, og benene er ved at ekse under én. Torfhaus er et udsigtspunkt, hvorfra man kan kigge over til Brocken i det tidligere Østtyskland.

Dagens sidste udfordring var Wurmberg. Enkelte valgte at springe over for ikke at udfordre skæbnen med henblik på lørdagens lange rute. Men 9 gennemførte – og så var der øl “nede på hjørnet”!

Comments are closed.