Giro d’Italia – Cycling For All

Mindst 10 af klubbens medlemmer deltog i motionsløbet forud for Giro-starten. Dog var ikke alle i klubdragt, da nogle havde fået et tilbud, som de åbenbart ikke kunne afslå – en slags VIP-arrangement. Så vi har altså i klubben nogle stykker, som vel må betegnes som halv-professionelle ;-)

Uanset hvad, så var de 124 km lige hårde for alle – og hårdt var det med den kraftige vind fra nord-vest. Næsten konstant modvind fra starten via Aulum til Sørvad. Og så skulle turen jo køres to gange. Medvindsstykket fra Sørvad via Vildbjerg og tilbage til Herning var næsten lige så hårdt, da farten jo bare bliver skruet op. Så det var dejligt at komme til Fiesta Italia og få en gang pasta-salat og en fadøl.

Det var en super oplevelse at deltage i løbet. Masser af folk i byerne, som i den grad levede med og var indstillet på at få en fiesta ud af det. Og hvornår er det mon lige, vi igen får chancen for at starte på Dronningens Boulevard, køre op over Torvet og de øvrige gader med afspærring – for ikke at nævne afslutningen med den ene halvdel af Holstebrovej/Tjørring Bakke afspærret for øvrig trafik og en totalt afpærret H.P. Hansensvej. Meget specielt at få lov at køre i mål på samme opløbsstrækning som de professionelle senere på eftermiddagen.

Giro d’Italia

Så er den største cykelsportsbegivenhed i Danmark nogensinde i gang. Fredag fra kl. 16 blev de 22 hold præsenteret på Torvet i Herning.

20120504-213753.jpg

20120504-213948.jpg

20120504-213957.jpg

Fjorden rundt Lørdag d. 2 Juni.

Hej alle. Så er der tilmelding til Fjorden rundt. Tilmelding og betaling sker hos Kibæk Cykler senest Fredag d. 18 Maj. Startsted er Skjern som vi plejer og starttidspunkt samt samkørsel hører i nærmere om.

Vrads – 01-05-2012

Er det ikke ubegribeligt – på en 1. maj hvor man skal hygge sig med politikere på slap line og fadøl ad libitum vælger 13 voksne – ellers fornuftige og klartseende mænd – at drøne rundt i bakkerne omkring Vrads og Bryrup – og så på cykel!

Beviset kan ses herunder:

20120501-224553.jpg

Himmelbjerget 28-04-2012

Der er udfoldelsesmuligheder nok i forårsprogrammet. En efterhånden indarbejdet tradition er den årlige tur til Himmelbjerget. Med på turen var 9 fra klubben, samt 4 TDC-folk, som deltog i en personale-weekend i Hammerum-Hallen. Nogle stykker fra klubben cyklede til Hammerum for at hente gæsterne, og resten kørte til Studsgård, hvor et par stykker koblede sig på. Derefter mødtes hele gruppen i Kølkjær og satte kursen mod Himmelbjerget. Vejret var køligt, som det har været det meste af foråret, men det var tørvejr og ikke voldsomt med vind. På tilbagevejen fra Himmelbjerget er der tradition for at besøge grill-baren i Them, men det sprang vi over og kørte direkte til Hammerum for at aflevere gæsterne igen. Her var vi heldige at blive budt på fadøl på TDC’s regning. Den sidste del af turen regnede det lidt, så vi er ved at være vant til at komme våde hjem.

20120428-174557.jpg

20120428-174611.jpg

20120428-174619.jpg

Dollerup – 21-04-2012

Vejrudsigten har hele ugen lovet regn i dag lørdag, så det var lidt spændende, hvor mange der mødte op til turen til Dollerup. Men det var fint vejr fra morgenen af, så vi endte med at nå op på 13, når vi tæller dem med, som vi samlede op i Studsgaard. Vi kørte gennem Dollerup og  bakkerne, forbi Hald Hovedgaard og Niels Bugges Kro, hvorefter vi vendte om ved Herning-Viborg vejen. Så stod kilometer-bakken for tur – den tog vi to gange, inden vi vendte næsen hjemad. I Karup blev der lige tid til en pølse og en kakaomælk. Den sidste time af turen endte i regnvejr, så vi var godt våde og beskidte, da vi nåede Kibæk. Ca. 150 km til træningsdagbogen.

Rundt om Ringkøbing Fjord – 15-04-2012

Kl. 10 var ikke mindre end 16 mand mødt op. Flot! Det blev en forholdsvis hård tur med nordvestenvind på 9 m/sek. Vi kørte til Rækker Mølle, op over klosterbakken og via Lem og Velling til Ringkøbing. Videre til Søndervig, hvor vi så fik sidemedvind ned langs fjorden. Fra Nymindegab og op var der sidevind det meste af vejen, så folk var godt brugte, da vi nåede tilbage til Kibæk med 154 km ekstra på cykel-computeren.

Facebook-gruppe

Der er nu oprettet en lukket gruppe på Facebook for medlemmer af Kibæk Cykelmotion. Adressen finder du HER. Da det er en lukket gruppe, skal du – ud over at være oprettet på Facebook – anmode om medlemsskab. Der ligger … Continue reading

Fantastisk start på sæsonen

Til første almindelige træning sidste tirsdag var vi 27, og i aften var vi 23, selvom vejret ikke viste sig fra den lune side. Det gør det muligt at dele ind i 3 hold af passende størrelse, så alle kan … Continue reading

Bestilling af klubtøj

Der bestilles kortærmede trøjer, langærmede trøjer og korte bukser. Resten af bestillingerne var der for få af. Vh Bestyrelsen